Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Ja det sier nok du, men. Men hvad skal jeg gjøre!
Gråt ikke, gråt ikkel Vi skal greie det!
Ja tak! Jeg er så glad for at du vil hjelpe mig!
Hjelpe dig? Har jeg ikke sagt: Kom til mig! Vi må vel finde
på en råd når vi er to. Her står jeg på isen og tjener penger
dag efter dag og det ikke så få penger —
Penger, sier hun, det har jeg selv litt av også.
Han stusser. Javel, han har jo set det, set en diger penge-
pakke hos hende for nogen uker siden, og nu når han husket
sig om hadde han endog kjendt den mot sit bryst når han hadde
holdt hende i sine armer. Hvad står så på! sier han høit.
Nå. Neinei, medgir hun også og føier sig.
Ta vare på helsen din! roper han efter hende idet hun går.
Få ikke sne i støvlerne!
Det var gåt riktig godt, Daniel var en staskar, han var akku-
rat som en fin fransk herre i hendes bøker, en monsieur uten
plet og lyte, selv hans sorgløshet var tiltalende. Hun gik ofte
over til ham på isen og hadde en prat, iblandt fandt hun ham
ved et nyt hul som han hadde måttet hugge og tilslut flyttet
han helt op i det øverste fjeldvand og drev trut på å fiske. Å
Herregud, det var ikke større fangsten han drog, men for Daniel
som var nøisomt vant utgjorde den dagløn. Hans humør glippet
ikke: Det blev til kaffe til Marta, sa han, og det var bra for-
tjeneste vinters dag! Frøkenen spurte hvormeget han fik for
hver fisk, men det kunde han ikke si, for det var ikke lite,
det kom an på størrelsen, vekten, det blev en god slump katfe
og sukker for hver fisk, og endda la han sig litt tilbedste. I det
hele tat skrytte han spøkefuldt: det gjaldt for ham å få utlæg-
gene til å dække nogenlunde indtækterne og ikke omvendt!
I denne tid hadde de kvindelige gjester ved sanatoriet noget
fore, de kom sammen som til et kråketing og diskuterte, en av
damerne sat med blyant og førte op noget på et papir. Hver
gang frøken d’Espard kom blev det stille.
Det var frøken Julie d’Espard likegyldig, å så komplet uved-
kommende, hun var den dame som kunde late som om hun ikke
så hele kråketinget! Men i længden blev det kjedelig å være sat
utenfor, hun prøvet å gjøre tilnærmelser, bydde frem franske
bøker til hvem som bare vilde låne, men kom ingen vegne. Det
blev stuslig, det blev ensomt å være til, mennesket utholder like
så litt som kråken å være alene. Hun hadde Daniel på isen, men
det var en lang og kold vei til ham op til øverste vand, selvmor-
deren var det blit mindre underholdning ved efter at hans kame-
rat var reist, den ulykkelige selvmorder var igjen begyndt å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
