Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
tankeløs og let, men han var jo også traust nok i sin vilje og
sit arbeide, en blanding av dårlig og godt som andre mennesker.
Da han tilbydde å forlate fiskeriet for idag og bære hende hjem
til sæteren og beholde hende med en gang var han jo en mon-
sieur efter hendes hjerte. Vi skal ikke bli gale, advarte hun, men
det er noget i det du sier!
Hun skulde få nystuen, vedblev han overtalende, hele ny-
stuen, han og Marta skulde ikke komme der med sin fot, hun
skulde få rømmekoller og kjøt og poteter og €g —
Da hun gik hjemover til sanatoriet syntes hun igjen at alt
var gåt godt, og om hun ikke netop var overstadig lykkelig så
var hun tilfreds, i jevnt humør, hjulpen, hun var ovenpå. Han
hadde ropt til hende da hun gik: Men — du der, frøken —
hvad skulde jeg sagt, lat mig bare få spørre dig om en ting: Er
det aldeles din akt og mening? Det var vel for tredje gang han
hadde gjort dette spørsmål og fåt hendes forsikring. Hvad skulde
hun ellers ha svaret? Hun var fornuftig nok til å indse fordelen
ved å havne på Torahus sæter, hun var famlet på og hun var
falmet, en ung mand bydde hende hjem og familjeliv av det
slag han kunde, det måtte være alt hun nu for tiden kunde
opnå. Men naturligvis var det mest av nødvendighet hun slog
til... ;
Julen kom og selve julekvelden var alle sanatoriets gjester
sammen. Der var intet juletræ da der ingen børn var og jule-
gaver i denne tilfældige forsamling var utelukket, imidlertid
hadde de mandlige gjester skutt sammen til en, brystnål til old-
fruen, og den var pen og emaljeret i farver og med forgyldt
kant. Doktoren reiste sig for enden av kveldsbordet og holdt
tale, han takket fra oldfruen for det kostelige smykke som her-
rerne — gifte og ugifte beundrere eller kanske friere — hadde
fæstet på hendes bryst. Derefter gik han over til å takke dam-
erne fra sig selv for en gave så stor og uventet at han ikke
hadde ord for det! — Doktoren var virkelig rørt, det varte litt
før han kunde fortsætte, han hadde våtlige øine. — Et så over-
ordentlig bevis på venlig sindelag fra de smukke damers side
kunde ikke andet end fylde ham med stolthet og taknemmelig-
het — på samme tid som det naturligvis nu fremkaldte gul
misundelse hos alle herrerne som sat her. Denne gave, frem-
bragt med kunst og smak, med uendelig flid av søte små hænder,
lyste nu i hans tilværelse, det var en duk uten make, den gjorde
hans bord til et alter og hans rum til en helligdom. Mine damer,
mit overvældede hjerte takker Dem! — Efter dette talte han
for julen og for alle gjesterne som hadde hat det mot og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
