Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
gynder en ny krig igjen et eller andet sted i verden så stiger
trælasten, så kan Bertelsen & Søn være ovenpå. Det kan de
kanske endda, jeg vet ingenting. Det vil ialfald være sørgelig
om den store virksomheten kom til å måtte arbeide tyngre end
før og kanske endog indskrænke, der er sag, høvleri, møbel-
fabrik og træsliperi på to steder. Det var å håpe at det ikke
forestod nogen ulykke, sluttet Ruud, det var levebrødet for
mange mennesker.
På unge Bertelsen var intet å se, han gik like brat, hans
smålige tale om stipendiet og aktierne i sanatoriet måtte vel
bare være utslag av en forbigående misstemning. Men sympati
hadde han ikke, det var sikkert flere som undte ham en rystelse.
Han så ikke netop dårlig ut og han var heller ikke dum, men
han var så merkelig lite tiltalende både i sit utseende og sin
optræden. Bare hans måte å behandle frøken Ellingsen på måtte
virke støtende. Var han forlovet med hende eller var han det
ikke? De gamle gjester fra første hold husket jo godt hvorledes
han straks fra begyndelsen la beslag på den peneste dame og
gik i skogen grøn med hende og altsammen — nu syntes hun
knapt å være til for ham skjønt intet kunde utsættes på hendes
hengivenhet. Hun avslog mangen gang en god prat og en fin
tilnærmelse fra de andre herrers side bare til fordel for Ber-
telsen, men det syntes ikke å gjøre indtryk på ham. Han lot
som han var sterkt optat av sanatoriets saker og han stak også
meget rigtig sin næse ind allevegne hvor det var en spræk,
men han så sig samtidig stunder til å ofre adskillig opmerk-
somhet på en viss anden dame på sanatoriet. Hvad for en
anden dame, kanske frøken d’Espard som han jo tidligere hadde
gjort kur til? Nei ikke frøken d’Espard, slet ikke, hun lot ikke
til å være noget for ham mere, enten det nu kom av hendes
skamferte ansikt eller av andre grunde. Nei det var sandelig
fru Ruben som optok ham. Frøken Ellingsen kunde finde ham
sammen med fru Ruben i uventede rum med formiddagste og
kaker foran dem, fruen kaldte da på hende litt brydd, litt forle-
gent, og sa: Det var godt De kom, frøken Ellingsen, vi har sat os
her! — Jeg kunde ikke finde Dem, måtte Bertelsen si. Hvor
var De? Vil De ringe efter en kop til Dem!
Ikke således å forstå at fru Ruben stak sig væk med den
unge grosserer og vilde vinde ham for sig, hun var tvertimot
ikke oplagt til flirt. Hvad søkte forresten fru Ruben engang
til på dette sted hvor hendes mand konsulen hadde lidt en
merkelig og mystisk død? Drog den forfærdelige hændelse hende
tilbake, var hun et møl som kredset om lyset? Hun hadde ial-
fald forlangt å få tilbake sit gamle rum akkurat som for å hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
