Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Hahaha! lo doktoren litt påtat. Men nu skal De høre hvad
samme læge vil gjøre: Han vil ned på isen i midnatstimen og
prøve et par nye skøiter. Det vil lægen gjøre. Han synes ikke
han kan indvie det nye år på en friskere og gladere måte. De
skulde følge med! Det blir vel litt måneskin.
Det står en plakat i gangen om at jeg helst må være i seng
klokken 10.
Lægen gir Dem dispensation nytårsnat....
Selvmorderen gik til sit værelse, la sig ned og sov eller lot
som han sov helt til aftenklokken ringte til det festlige bord.
Så klædte han sig på i al hast og gik ned.
Der var fuldt hus, alle mennesker i pynt, selvmorderen hadde
sin aster i knaphullet, den så nu medtat ut.
Ved bordet holdt doktoren tale igjen, den utrættelige mand
takket alle de tilstedeværende for det gode gamle år og ønsket
hver især et endda bedre nyt! Det var ikke andet å si, det var
de rette ord og det var ingen bedre end doktor Øyen til å si
dem. Han hadde held med sig. Da han naturligvis måtte yppe
sig litt og være morsom uttalte han tilslut under gjesternes mun-
terhet at selve direktøren, overretssakfører Rupprecht, utvil-
somt vilde ha holdt en bedre tale, man behøvet bare å se på
hans hænder for å forstå hvor runde og trivelige ord han vilde
ha utøst over dem. Men det strandet på doktoren. Han tænkte
mere på gjesterne end på direktørens forfængelighet: nu fore-
stod musiken, deriblandt «Torahus-mars», og endelig utde-
lingen av nytårsposten som hadde dynget sig op. Sa han.
De samlet sig i salonen til kaffe og kaker, musiklærerinden
spilte, og i nytårssalmen sang alle med. Så kom posten ind.
Å det var ikke større post, men den var like kjærkommen for
det, små, hjertelige bud fra utenverdenen, en bundt prospekt-
kort og brever som oldfruen hadde sparet sammen og nu delte
ut. Doktoren fik et par kort, småhandler Ruud et brev, fru
Ruben fem kort, frøken d’Espard intet. Hr. Magnus! kaldte
oldfruen. Det vakte opmerksomhet. Selvmorderen trådte frem.
Et kort. Han så nysgjerrig på det allerede på stedet, så det der-
på efter i kanten, om det ikke skulde være to, og gik med ryn-
ket pande bort i en krok og satte sig. De øvrige kort var til
tjenerskapet, flere til hver av pikerne, nogen var forsinkede
julehilsener, cards fra Amerika. Og så stod oldfruen med
tomme hænder.
Det blev pratet endel, derpå atter spillet litt, hvorpå den
fremmede ingeniør deklamerte dikte efter hukommelsen. Det
var godt gjort og man bad ham om mere, stadig mere, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
