Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
Rektor Oliver reiste ikke, heller ikke Bertelsen og damerne
Ruben og Ellingsen; selve sakfører Rupprecht, direktøren,
kunde jo ikke forlate sit kjære Torahus før tingene var kommet
i fuld order igjen, for tiden var han optat med å telefonere og
telegrafere efter ny læge og træffe sit valg.
Den næste som blev syk var fru Ruben. Merkelig at den
dame overhodet hadde holdt liv i sig til nu, hun spiste intet,
drak intet, opholdt livet med litt småmat og piller, hun måtte
ha megen motstandskraft. Hvad slags piller var det? Mystiske
piller, fruen fik dem fra London og hun gjemte dem omhyg-
gelig efter hvert bruk. En gammel pike på sanatoriet hadde
set de selvsamme slags pilleæsker hos «Mylady», det synes da å
ha været mere end én intimitet mellem de to damer fru Ruben
og englænderinden.
Stakkars fru Ruben, hun blev syk og knak sammen — hvad
nu grunden kunde være, kanske den at hun mot sedvane spiste
sig mæt nytårsaften. Hun lå der med adskillige smerter og med
et fremmed uttryk i sine dype deilige øine, det var ikke godt
for hende, men hun vilde ikke vite av distriktslægen, tvertimot,
hun skulde stå op igjen imorgen, sa hun. Å men det gik ikke,
hun vedblev å ligge og det var ikke godt for hende, men hun
gav ikke efter. Hun fik sendt i posten to par sylspisse støvler
til prøve, de var av tøi og lak og hun hadde vel intet håp om
å få sine rare vadeføtter ind i dem, men de kunde stå der som
om de netop var hendes numer. De stod der på toiletkom-
moden da den nye doktor kom.
For se, nu kom den nye doktor, den nye sanatorielæge, og det
blev en liten oplevelse på Torahus. Gjesterne fik se ham ved
middagsbordet, han var nærsynt, meget lang og mager av krop,
når han bøide sig over sin tallerken var det som han strakte
hals utover en balkon for å se ned på gaten. Han smilte vak-
kert og hadde en klok og bestemt mine. Han var ung i læge-
faget, men han kunde ikke knipses bort, også hans far var dok-
tor, han var født læge.
Da han kom ind på fru Rubens værelse hilste han høflig,
præsenterte sig og sa: Er det den slags støvler fruen bruker her
på fjeldet? Han fik øie på fruens pilleæske som stak frem under
hodeputen, han drog den frem, læste på den, luktet på den og
sa: Hvorfor bruker De dette?
Fruen vilde vel helst ha rykket æsken fra ham og svarte for-
arget: Jeg bruker det ikke — næsten ikke —
Doktoren reiste sig og låste uten videre døren, slog seng-
klærne av fruen og sa: Snu Dem litt om! Da han var færdig med
undersøkelsen spurte han: Har De flere av disse æskerne?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
