Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Postbudet på sanatoriet kom med en billet til hende: det var
indtruffet et meget fint amerikansk selskap som ristet på hodet
til inspektør Svendsens engelsk og helst vilde tale fransk, — om
frøken d’Espard kunde gjøre sanatoriet den glæde og fornøi-
else å komme? Det var kanske ikke direktørens, sakfører Rupp-
rechts eget påfund, men han hadde underskrevet billetten med
venlig hilsen og i ærbødighet.
Daniel kunde ikke si nei til denne indbydelse da han tidligere
hadde vist sig så liberal, men han bad frøkenen om ikke å være
for længe borte for barnets skyld. I sin glæde vilde hun glæde
ham igjen og hun sa: Nu skal ikke du gå her og mistænke mig
for nogen ting, Daniel, jeg skal være så snar jeg kan. Og for-
resten så er jo greven reist, har jeg hørt.
Daniel med ett: Er greven reist?
Jeg hørte at han skulde være reist.
Det vil jeg bare si dig, utbrøt Daniel begeistret, at jeg mis-
tænker dig ikke for en sjæl derborte. Hvem skulde det være?
Inspektøren, sveitseren, postbudet — nei. Og av gjesterne
skulde det da være han de kalder for selvmorderen, hahaha!
Gå du bare og vær så længe du vil!
Den første hun møtte på sanatoriets grund var selvmorderen.
Han var penere klædt end sedvanlig, reiseklædt og med stok i
hånden. Han sa: Den ene av de pikerne jeg fortalte Dem om er
død.
Er hun død? spør frøkenery uinteresseret.
Døde igår, hørte jeg. Ja slik går det, frøken, ,vi er vandrere,
vi vandrer op til helsehjemmet på fjeldet og blir liggende der.
Det var sørgelig.
Meget sørgelig. Kom frisk fra bygden og måtte bukke under.
Hun hadde sikkert fåt noget svineri i sig som hun/’ikke kunde
fordøie. Jeg tilskriver det utelukkende kostholdet.
Kostholdet, gjentar frøkenen like uinteresseret.
Naturligvis, slog sig på maven, kolera. Den andre piken lever
endda, men hvorlænge vet ingen.
Frøkenen: Er det kommet et amerikansk selskap?
Nei.
Eller kanske et fransk — som taler fransk?
Det tror jeg ikke, det har jeg ikke hørt. Nei vi er ikke så
fulde av nyheter her, bare et og andet dødsfald, den ene dag
som den anden. Et par turister kommer som skal over fjeldet,
en familje kommer som skal nyte en ukes High life, det er alt.
Men det hadde jeg nær glemt: ingeniøren for elektricitetsarbei-
det er død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
