Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Femte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Mennesker vare borte, og hun anede, at her var
foregaaet noget, som vilde bære skæbnesvangre
Følger.
For første Gang saa hun det samme
bestemte Træk om Doris’ Mund, som hun kun en
enkelt Gang havde fundet hos sin Mand; men
naar det var der, saa opgav hun enhver Kamp,
saa vidste hun, at det var hendes Tur at give
efter.
Fra Datteren saa hun over paa sin
Ægtefælle, det samme Træk hvilede om hans Mund,
men langt mere udpræget, ja, om man saa kan
bruge det Udtryk: mere raat tilhugget; der var
ingen dunbløde Kinder, ingen ungdommelige
kirsebærrøde Læber til at dække over det. De
saa ikke paa hinanden, som Fader og Datter,
men som to faste Viljer, der ikke vilde vige et
Haarsbred fra den Bestemmelse, de havde taget.
Det gøs i hende, hun elskede dem begge
lige højt, hun kunde ikke give den ene mere af
sit Hjærte uden at berøve den anden noget, og
dog vilde hun gærne have flyttet sig over til n
Datterens Side for at hjælpe hende imod Faderen,
som hun vilde have hjulpet hende til at kæmpe
imod sig selv, thi hun og Paps var jo ét, de
vare begge til for at beskytte deres eneste
lille Pige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
