Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jeg kunde ikke andet - Andet Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
hen over Søerne: «Hvor dejligt,» tænkte hun,
«hvem der dog bode paa Landet!»
Fiskene ståk Hovederne op over Vandfladen,
som den Morgen var klar og stille. De aabnede
Gabet for at snappe Insekter.
«Stakler,» tænkte Elise, «I ere sultne!» Hun
tog sin Madkasse op og krummede Smørrebrød
ud til dem, og stor var hendes Glæde hver Gang
de begærlig snappede Maden og paa ny aabnede
Gabet for at fordre mere.
«Det kan nok være, det smager dem,» lød
pludselig en Stemme lige ved hende, og hun
saa en ung Officer, som stod og betragtede
hende.
Han var høj og smækker og saa naturlig
og livsfrisk ud. Haaret var brunt, tykt og
krøllet, Øjnene havde samme Farve; der laa et
medfødt Smil i Blikket, som klædte ham godt.
Panden var bred og vidnede om en god Forstand,
og Trækkene om den store Mund — skønt den
var halv skjult af Skæg — forraadte fast Vilje.
Dragten var soigneret, og over hele hans Væsen
laa der en Personlighed, man sjælden træffer
hos unge Mennesker.
" Først gav den uventede Tiltale et Sæt i
Elise, ikke af Frygt, men af Overraskelse; men
da Officeren uden videre tog et Stykke Brød ud
af hendes Madkasse for ogsaa at made Fiskene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
