Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Golfstrømmens Indflydelse paa Climater og Handel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Golfstrømmens Indflydelse paa Climater og Handel.
55
Yei, til de ved Amerika naaede Golfstrømmen, og som med denne
derpaa atter have krydset Atlanterhavet lige til Europas Kyster.
Man har kunnet forfølge Sporet af Storme i hele 8 til 10 Dage;
deres Yei har været betegnet med Vrag og Skibbrud. Fra 1854
kjender man Veien af en, der gjorde ikke mindre end nogle og
sytti Skibe til mere eller mindre fuldstændige Vrag.
147. Vi have endnu ikke fuldstændig Kundskab om de
Aarsager, som bevirke, at Stormene saaledes søge mod Golfstrømmen.
Gode samtidige barometriske Iagttagelser i og paa begge Sider
af den vilde i denne Henseende være meget ønskelige. Der synes
at være nogen Lighed mellem Golfstrømmen og de ekvatoriale
Farvande; thi begge Steder søge Vinde hen, paa begge Steder er
den varme Luft fuld af Vanddampe; over Ekvator hviler det ved
Dampenes Fortætning frembragte Skybelte, og en Iagttager
udenfor Jorden vilde vistnok, især paa en Vinterdag, kunne følge
Golfstrømmens Løb ved den Dunstmasse, som altid hænger over den.
148. Vi skulle undersøge Vanddampes Virkning paa Vindene,
og vi ville da maaskee indsee Vigtigheden af saadanne
barometriske Iagttagelser. Vanddampe bidrage paa idetmindste fem, og
maaskee paa sex Maader til at sætte Luften i Bevægelse. 1. Vecl
Fordampning bliver Luften afkjølet; ved at afkjøles, forandres dens
specifike Vægt, og vi have her en Aarsag til Bevægelse, der viser
sig i Tilbøieligheden hos den kolde Luft til at strømme bort,
medens den varme og lettere søger at indtage dens Plads. — 2.
Deier med Undtagelse af Vandstof og Ammoniak intet gasformigt
Legeme, der er saa let som Vanddamp; thi Vægten af denne
forholder sig til Vægten af almindelig Luft omtrent som 5 til 8; den
begynder altsaa, saasnart den dannes, strax at stige i Veiret. Man
kan ligne hvert af disse smaae Dampblærer med smaae Balloner,
og det er altsaa klart, at de i sin Opstigning ville drage Luften
med sig, og derved foranledige en opstigende Strømning; Vind vil
da fremkomme forneden for at erstatte den Luft, som er draget
i Veiret. — 3. Da Dampene ere lettere end Luften, skyde de den
bort, og indtage dens Plads, hvilket vises ved det synkende
Barometer; herved fremkaldes ogsaa en Tilstrømning af Luft
forneden. — 4. Naar Dampene ere komne op i Skyregionen, give de
ved Fortætning den Varme fri, som de laante fra Luften og
Vandet under sig; denne frie Varme vil give den omgivende Luft en
høiere Temperatur, derved bringe den til at udvide sig og stige
endnu høiere op; saaledes fremkaldes atter Vind. — 5. Nu begynde
Iagttagelser
om Aarsagen
ønskelige.
Vanddampe
frembringe
Vind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
