- Project Runeberg -  Fruen paa Havreholm. En Herregaardsroman /
134

(1899) [MARC] Author: Palle Rosenkrantz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

for det. Erik var øjensynlig ilde berørt af
Situationen.

Det var Tante Parsberg, der havde
fore-slaaet Winterfeldt som Komiteens Formand
— af ganske nærliggende Grunde, og
Komiteens øvrige Sammensætning var ligesaa
selvfølgelig. Erik havde villet knibe ud, men
det var ikke lykkedes ham at finde et
passende Paaskud. Han var jo ellers altid med,
og netop nu skulde der gives ham Lejlighed
til at være hyppig sammen med Sophie
Parsberg. Partiet var saa godt som i Orden.

Paa Komitémøderne blev Rollerne
fordelte, og man gik meget saglig til Værks.
Ordningen af Tableauerne gav Anledning til
endel Snakken frem og tilbage. Tilsidst
enedes man om at indskrænke sig til en
Fremstilling af kjendte Kunstværker uden
alle Hentydninger til Dagens Højtidelighed.
»Vi kan dog ikke godt fremstille Tante
Parsberg og Onkel Julius som Amor og Psyche!«
bemærkede Winterfeldt. Derimod skulde
Kvadrillen arrangeres med sindrige Allusioner
til Sølvbrudeparrets Liv og Sædvaner. En

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havreholm/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free