- Project Runeberg -  O. T. /
174

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

^178

sra Paris! Man nødes til at udbryde: men kan det
Par Grader Nørd paa sætte saa megen Knlde i Blodet.^
J vort Theater er den samme Rø. Jeg elsker nn det
bevægelige Liv! Den eneste Dristighed, Publicum her
har, er at pibe eu syndig Forsatter ud; men et Spek^
takkel as Sanger, der ei har Tone eller Maneer, en
elendig Skuespillerinde, laales, ja beklappes af gode
Venner eller af Medlidenhed; hun fkal være faa bange!
hun fkal være faa god! J Paris piber man.
Maskin-mesteren, Regissenren, hver faae de deres Bifald og
deres Klaps. Directionen selv skal der pibes af, naar
den bærer sig keitet ad!"

„Der prædiker De jo formelig Revolution i vor
Theaterstat!" sagde Fruen. „Kjøbenhavnere kan nn
ikke være Pariser øg skal ikke være det!"

„Theatret er her, som der, Folkelivets mægtigste
Organ. Det er af en stor Jndvirkning; øg vørt
staaer høit, meget høit, naar man betænker, i hvilke
sørskjellige Retninger det maae udstrække sin Virksømhed.
Vort ene Theater maa gribe ind i, sætte fig liig med
^kl^lt^ s^atl^ai^ den store Opera, Vaudevilleu og
Saint Martin; det maa omfatte alle Genre. De samme
Skuespillere hos os, som i Aften træde op i Tragoedien,
maae i Morgen vise sig i Lystspillet og Vaudevillen.
Vi have Subjecter, der kunne maale sig med de bedste
i Paris; kun een der staaer over alle vore, men ogsaa
over alle, jeg har seet i Europa; denne Ene er
Made-moiselle Mars. De vil oist finde forunderligt, hvad
der høs mig især giver hende den øverste Plads. Det
er hendes Alder, den hun saa ganske bringer øs til
at glemme. Huu er smuk endnn; fyldig, uden at kunne
kaldes feed. Det er ikke ved Sminke, ikke ved førlørne
Haar øg Tænder, hun skaber sin llngdømmelighed, deune
ligger i hendes Sjæl, derfra strømmer den ud i hvert
Led; hver Bevægelse bliver gratiens! Huu forbauser !
hendes Øie er fuldt af Udtryk, og hendes Organ det
meest sonore, jeg kjender. Det er Musik ! Hvor kan
man tænke paa Alder, hvor man gribes af en udødelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free