- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnson som Digter, Politiker og Personlighed /
114

(1888) Author: Cecilia Bååth-Holmberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114

Opfattelse, er en ganske naturlig Grund til, at vi
i Sverige ikke føler Unionsmærket som en Byrde,
snarere som en Glæde, i samme Grad som vi
har Broderlandet kjær. Og dette hindrer da ikke,
at man meget godt kan erkjende det grundede i
Nordmændenes Følelser.

Paa et stort »Flagmøde« i Kristiania 1879
siger Bjørnson, efter at han har fremsat sine
Anskuelser om Flagsagen og i Anledning af disse:

»Men hvad vil man svare i Sverige? Ja, det
vil Fremtiden vise. Vil de ikke der med Agtelse
se vor voxende Selvstændighedsfølelse, saa er
dette Grund nok for os til urokkelig at følge den
eneste Vej, ad hvilken vi kan blive et Folk; for
os gives ingen anden. Men jeg ved saa sikkert
i min Sjæl, at jeg elsker Sveriges Folk, at jeg i
denne Sag aldrig har tænkt en hadefuld Tanke
mod nogen svensk, at de af Sveriges bedste Mænd
og Kvinder, som det er min ærefulde Lod at have
lært at kjende, agte og elske, de vil forstaa mig
og forstaa alle dem iblandt os, som mandig følger
Selvstændighedens Aand. Jeg tror ikke, at jeg
kan holdes for en Smigrer, jeg har i det mindste
af og til forsøgt at sige Sandheden under farlige
Omstændigheder, og da helbredes man for Lyst
til Smiger. Derfor tænker jeg, at jeg bliver troet,
naar jeg siger: jeg har levet længe blandt flere
af Europas Folk, men jeg kjender ikke et, hos
hvilket Højsindet saa let vækkes som hos det
svenske. Ethvert Folk, altsaa ogsaa det. svenske,
har sin Egenkjærlighed, sit Stivsind. Men der
har aldrig i dette Folks Historie manglet Mænd,
som har rejst sig derimod, selv om det skulde
koste Livet.

Om disse Fejl skulde vise sig her, vilde det
samme ske. Det er mere en norsk Sag end en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:21:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcbjornson/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free