Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
er det bedst, hun bliver, hvor hun er, nu og
for bestandig."
„Men jeg da!" hviskede Grevinden, idet
hun holdt sit Tprklcede sor Ansigtet, for at skjule
et nyt Udbrud af Graad, „hun er jo dog min
Datter, den Eneste der endnu binder mig til
Livet. Hvad har jeg tilbage, naar Du ncegter
mig hende?"
„HvadIhar, Naadigsrue!" sagde Kirsten,
med et Udtryk af Haan, „aa fee Eder blot om
herinde. Ihar Eders prcegtige Thimslot med
dets Herlighed og Glceder, Ihar Eders for-
nemme Venner og Frcender, som trystede Eder
i femten Aar, de faae vel at gjsre det endnu.
Men hvad har da jeg for alt dette, jeg>, som
ogsaa er gammel og trcenger til at see Ulles
glade Ansigt i vor lille Hytte? Naar jeg kommer
trcet og sulten hjem om Aftenen, faa er hun
min Fornsielse, og den vil altid blive stprre
sor mig end sor Eder, fordi Borherre vel har
givet hende et godt og kjcerligt Sindelag, der
er sornsiet med Lidt og taknemmelig for det
Gode, hun faaer, men ogsaa fordi det er mig,
der har formanet hende til at vedblive at vcere
en god og retstaffen Pige. Og seer I, Naa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
