- Project Runeberg -  Rousseau og hans tanker i nutiden /
21

(1909) [MARC] [MARC] Author: Hulda Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De filosofiske Breve 21

i Guds Billede skabte Menneske sammen med Dyrene, om
end i noksaa forsigtige Undersøgelser, var absolut
formasteligt og fordømmeligt. Voltaires Dristighed vakte
almindelig Skræk og Forfærdelse. Bare de faa som vovet
at tænke selv følte den som en Forløsning.

Han gjennemgaar gamle og nyere Filosofers Systemer,
forklarer og kritiserer, undersøger og satiriserer over de mange
forunderlige Forestillinger om Menneskets Sjæl, som havde
været oppe gjennem Tiderne. Han finder det vanskeligt
at forklare sig Verden uden med en Gud og opstiller da
Guds Tilværelse; men «hvem og hvad denne Gud er, kan
vor Fornuft ikke fatte, ligesaalidt som den kan fatte,
bvori det som man kalder Sjælen bestaars «Jeg er
Legeme, og jeg tænker; det er hvad jeg ved; der slukker
Lyset fra min Fakkel.*

Og han forsvarer Filosoferne, Det er ikke dem, som
har tændt Stridsfaklen i Landene; det er Theologerne, der
har havt den Ærgjerrighed at ville være Sekt- og
Partichefer, hvad Filosoferne aldrig har forsøgt. Al den
moderne Filosofis Bøger tilsammen har ikke gjort saa meget
Opstyr som fordum Fransiskanermunkenes Disputer om
Faconen paa deres Ærmer og Hætter, eller andre
Ordeners Forhandlinger om, hvorvidt de skulde bære Skjorten
under eller udenpaa Trøien.

Det var under sit treaarige Englandsophold han skrev
de famøse «Breve*. Han forsvarer den i sit Hjemland
stærkt angrebne engelske Filosof Locke og forfægter hans
frisindede Ideer. Han skriver om Hume, Prior, Pope,
men først og sidst om Newton, hvis Ord *Vogt dig for
Metafysiken!* ligesom blir Omkvædet i alt hans Arbeide.
Han blev den engelske Deismes begeistrede Talsmand i
sit Land.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:46:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hgrousseau/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free