Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VII. Velfærdens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke sker en Tilbagegang eller en Opløsning, vil enhver Opnaaelse
af et Formaal kun være Begyndelsen til, at et nyt Formaal
sættes. Velfærd er derfor en Illusion, dersom dermed menes
en passiv, en Gang for alle frembragt Tilstand. Den maa bestaa
i Virksomhed, i Arbejde, i Udvikling. Det ligger allerede
i Ordet: Velfærd er at fare vel — altsaa at være i Bevægelse,
ikke i Hvile. Naar Ordet »fare« ogsaa kan betyde »at være i
en vis Tilstand«, er det, ifølge Molbech, en »figurlig og uegentlig«
Betydning. Velfærd som Hvile kan kun betyde foreløbig
Afslutning, Opnaaelse af et nyt Niveau, hvorpaa en ny Udvikling
kan indledes. Vor Definition af Velfærd som en varig
Tilstand af Lystfølelse behøve vi dog derfor ikke at tage tilbage.
Hvad der maa afvises, er blot Forestillingen om en passiv
Tilstand. Virksomhed er jo dog ogsaa en Tilstand, ligesaavel som
Hvile er det. Ved en naturlig Illusion tænke vi os gerne vore
fjernere Formaal som hvilende Tilstande. Vi kunne paa Grund af
Fjernheden ikke se den Mangfoldighed, de indeholde, og de Opgaver,
de stille. Af denne Illusion river den virkelige Erfaring os
stedse ud. Vi lære at forstaa, at kun den Lykke, der findes i
Arbejde paa Livets Fremgang hos os selv og Andre, er bygget
paa fast Grund.
Der er her en betydningsfuld Parallel mellem Velfærdens
Teori og Samvittighedens Teori. (Smlgn. IV, 3—4). Ingen af
dem kan antage nogen absolut Afslutning, men begge føre os
til Tanken om en uoverskuelig Udviklingsgang. Og der er tillige
en Vexelvirkning mellem dem. Ti jo rigere en Forestilling
man har om, hvad der hører til Velfærd, des mere udvikles og
øves Samvittigheden, da den faar des flere Opgaver at behandle.
Og jo finere og skarpere udviklet Samvittigheden er, des større
Fordringer stiller den til det, der (hos Andre og hos os selv)
skal fortjene Navn af Velfærd. Den, hvis Øje er sløvet, og hvis
Synskreds er snever, er let at tilfredsstille.
Naar store Aander ofte dømme nedsættende om den Lykke,
der kan opnaas i Verden, da tænke de mere paa de passive
Tilstande, der udfylde Mellemrummene mellem den store Virksomheds
Tider, end paa selve den Virken, der har gjort dem til
de store Aander. Det er psykologisk forstaaeligt, at de i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
