Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Længsel og Beundring, som de Svage og Syge naturligt føle overfor
den store Kraft og den store Sundhed. Disse forskellige Tendenser
lade sig paavise hos Friedrich Nietzsche. Saaledes
fordrer han (Jenseits von Gut und Böse. Aphor. 258) af en
herskende Stand, at den ikke skal begrunde sin Værdi ved den
Funktion, den udøver i Samfundet, men at »dens Grundoverbevisning
skal være, at Samfundet ikke er til for Samfundets
Skyld, men kun som Underbygning og Grundlag, hvorpaa en
udsøgt Art af Væsener formaar at hæve sig til sin højere Opgave
og overhovedet til en højere Væren.«[1] Dog kommer
Problemet om Forholdet mellem individuel og social Etik igen
indenfor hin udsøgte Art af Væsener, nemlig ved Spørgsmaalet om
deres Forhold til hverandre og til det Samfund, de danne. Om
et af de Overmennesker, Nietzsche mest beundrede, Napoleon,
er det blevet sagt, at han ikke kunde taale stolte Sjæle. Det
blev hans Nemesis. Mange af Nietzsches Tilhængere undgaa af
gode Grunde denne Nemesis. Der rober sig idethele hos dem
en ret uinteresseret Følelse, forsaavidt som de selv synes meget
langt fra at indtage det høje Stade, hvorfra den store Foragt kunde
motiveres.
Paa en mere filosofisk Maade fremtræder Individualismen
i den idealistiske Anarkisme, saaledes som den f. Ex. læres af den
tyske Forfatter Bruno Wille. Bruno Willes Bog Die
Philosophie der Befreiung durch das reine Mittel (Berlin 1894)
giver en interessant og lærerig Fremstilling af dette Standpunkt
Der fordres her, at Individualiteten skal udvikle sig indefra, og
at alle Idealer skulle være selvskabte. Der protesteres mod al
aandelig og fysisk Tvang, og en saadan Tvang finder Wille ogsaa
i moralsk Paavirkning fra Andres Side. Idet han nu opfatter
Samvittigheden som et blot ydre, socialt Produkt, erklærer han,
at det frie Fornuftmenneske maa være samvittighedsløst.
Bruno Wille bygger paa en Tanke, der ogsaa har spillet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
