Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - C. Religiøs Kultur - XXXIII. Stat og Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham fra nogen af hans Pligter som Borger i Staten. Vi leve
dog i denne Henseende endnu i en Overgangstilstand. Det
borgerlige Liv er endnu ingenlunde frigjort for kirkelig
Indblanding. Der staar mange Former og Institutioner endnu
tilbage fra den Tid, da Staten betragtede enten sig som Religionens
Tjener eller Religionen som sit Middel. Et Par Exempler
skal nævnes herpaa.
Ved Eden vilde Staten opnaa at skaffe sig den størst
mulige Garanti for, at et Individ talte sandt eller lovede ærligt.
En saadan Garanti fandt den ved at appellere til det, der maatte
være det Helligste for Individet. Eden er egentligt[1] en
Levning af den hos de Vilde og hos Middelalderens Barbarer saa
meget brugte »Guds Dom«: den, der sværger, nedkalder en
overnaturlig Straf over sig. Men Eden skulde ingen Trosbekendelse
være. Det faldt Ingen ind, at noget Individ kunde undlade
at tro paa en overnaturlig Straffemyndighed. Man henviste
trygt den Enkelte til Forudsætninger, som man antog, at Alle
delte. Dersom Eden var en Trosbekendelse, vilde dens Bestaaen
som Institution være en grov Krænkelse af Religionsfrihedens
Princip, saaledes som dette er slaaet fast i de fleste moderne
Staters Grundlove. Naar Edsinstitutionen bestaar efter
Anerkendelsen af Religionsfriheden, maa det være berettiget at opfatte
den som en Opfordring til at afgive sin Erklæring eller sit
Løfte efter den alvorligste og samvittighedsfuldeste Prøvelse og
Selvbesindelse, idet Enhver fæster Tanken paa det, der for ham
staar som det Helligste. Man aflægger da Eden i samme Aand
som den oprindeligt indstiftedes. Men saalænge Eden anvendes
i sin gamle teologiske Form, staar Døren aaben for juridisk
Chikane. Man paastaar, at der i Eden ligger en Trosbekendelse,
og faar derved et Middel til at udelukke dem, der ere ærlige
nok til at vedkende sig deres frie religiøse Overbevisning, fra
den fulde Nydelse af deres borgerlige Rettigheder[2]. Man ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
