Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Himmel og hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg vil søke skjul for den stadig mere truende
himmel, som begynder at bli blodfarvet i øst, og
saa gaar jeg da ut paa min sælsomme vandring
omkring i dette hemmelighetsfulde skib. Jeg
lytter efter mine egne skridt, for jeg vil sanse noget
menneskelig, men jeg gaat og gaar, lydløst som
et spøkelse. Jeg synes jeg roper utover havet,
men jeg hører ingen stemme. Og saa alle disse
ting omkring mig, som er berørt av
menneskehænder, det maa være mange aar siden, masterne
og rærne slaar fantastiske skygger henover det
skimlede dæk, hele skibet er en lydtom ruin, et
stumt og stille billede av noget dødt og
forbiganget.
Og med en søt og gysende fornemmelse av,
at jeg gaar mot noget angstfuldt, glir jeg ind i
folkelukafet. Døren er revet ut av sin ene
hængsel og hænger og slingrer utenpaa væggen. Idet
jeg traar over tærskelen, lægger jeg merke til,
at den er uthulet av talrige aars slit, mange
menneskers fottrin har traadt her; dette skib
er som en grav, det rummer mindet om
mennesker jeg ikke kjender, og som nu alle er
døde.
Jeg maa stanse litt, saa mine øine kan vænne
sig til mørket derinde, en skarp og ram lugt av
gammelt, fugtig træ slaar mig imøte. Det første
jeg ser, er de sorte køieaapninger. Litt efter kan
jeg ogsaa se skibskisterne, jeg tæller syv kister,
alle av den sædvanlige form, men av forskjellig
farve. Og alle kisterne er lukkede, etpar staar i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
