- Project Runeberg -  Historisk Teknik : den historiske Undersøgelse fremstillet i sine Grundlinier /
58

(1911) [MARC] Author: Kristian Erslev
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kildeprøvelsen - Vidneværdsættelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Talen er om senere Historikere som Kilder. Der ønsker
vi helst at have en nok nøjagtig, men ret naiv Gen-
fortæller, og vi frygter den mere kritiske, der under-
kaster det Stof, han arbejder med, en indgribende
Bearbejdelse. Det lyder underligt med saa modsatte
Krav, men det hænger sammen med de ældre Histo-
rikeres Mangler. De savner paa den ene Side virke-
lig Forstaaelse for Kildekritik; dette hindrer ikke den
samtidige i hans umiddelbare Vurdering af sine sam-
tidiges større eller mindre Paalidelighed, men naar en
senere Historiker vil vælge og vrage mellem sine litte-
rære Kilder, fører det ham oftest til at vælge galt,
til f. Ex. at foretrække en senere smukt fortalt Skil-
dring for en ældre mere ubehjælpsom. Paa den anden
Side var en ældre Tids Historikere meget dristigere
end vi til at udmale og til at bestemme Tildragelser-
nes Aarsagssammenhæng. Dette kan allerede skade
den samtidige Historiker, men det bliver ganske øde-
læggende for den senere, der forsøger paa at udmale
og udpege Aarsager paa sit begrænsede Kildegrundlag1.
I den Retning kan vi gøre tilstrækkelige Erfaringer
med sekundære Forfattere, f. Ex. Krantz og Hvitfeld,
og dem maa vi overføre paa de Forfattere, hvis Kil-
der vi ikke har Adgang til, f. Ex. Polyb2.
x) Svaning skriver saaledes: »Derfor blev nu de Bisper løs-
givne at beholde deres Stifter, foruden Ærkebiskop Jakob; han
vilde da heller vige udaf Riget ind i Sverige, fordi han var saa
stiv, at han ikke vilde oplade Bornholm fra Lunde Domkirke til
Kronen efter Kongens Begæring«. Men han har i Randen vedføjet
en Bemærkning, der viser os, hvor lidt af alt dette han egentlig
har fra sine Kilder, idet han skriver: »Om disse Bisper af Ribe
og Odense kom løs, finder man dog ikke klarlig, nisi per conjec-
turam ; men at Ærkebispen kom løs, finder man, dog ikke om
det skete med Kongens Vilje eller og for Rigens Raads[!] Bøns
Skyld, nisi per conjecturam«, og skikkelig nok tilføjer han: Quæras
ergo veritatem.
2) Sml. mine Bemærkninger i Indledningen til den danske
Oversættelse af Polyb.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:09:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/histtek/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free