Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
ding af Sod, Støv, iskoldt Vand og daarlig Luft,
som ruger over Norges Hovedstad — usund, uren,
ugemytlig som selve Byen!
— Huf — dette havde jeg ganske glemt,
sukkede Anton Svendsen og trak sig uvilkaarlig endnu
længer ind i sin svære Pels, — det var vist ikke
fuldt saa galt i min Ungdom!
— Det ved jeg ikke, svarede Kapteinen, som
stirrede forover med alle sine Øine, — men jeg ved,
at det er et Fandens Hul at komme til paa denne
Aarstid! Træk i Fløiten, Lods!
Eftersom de langsomt seg indover i Raaken,
som her var bredere og næsten fri for Is, dukkede
der op paa hver Side af dem hele Rækker af store,
sorte Skibsskrog, som tabte sig indover i Taagen og
laa der indefrosne og aftaklede, lagt op for Vinteren.
Hist og her lyste en surøiet Lanterne fra Agterdækket,
men de fleste laa mørke og forladte med tomme
Maver, medens Isen skruede og Kulden bed saa det
knagede i de gamle Skrog.
Paa den indre Havn var Isen slaaet løs til et
stort Basin, hvor Dampskibene til Nød kunde
manøvrere. Smaa Slæbebaade arbeidede sig frem
mellem Isstykkerne og fløitede som Gadegutter; de
store, som skulde ud eller skifte Plads, bevægede sig
med en Forsigtighed som tunge Elefanter og brølede
saa Luften skjalv; — inde fra Taagens Hjærte klang
en ustanselig Række Hammerslag fra et eller andet
Værksted, og fra Kaierne, som man ikke kunde se
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
