Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dig, vove at trodse folkesnakket, møtes med ham
som hans sjæls veninde. Men ta kampen op med
sin familie, med samfundsopinionen som hans
elskede — det skulde hun ikke.
Ti — „det praktiske Livs Opgave ligger ikke
for os".
Slik klarte Welhaven denne overordentlig
vanskelige situation.
Camilla Wergeland, som bare ventet paa det ene
forløsende ord, som skulde gi hendes kjærlighet
værn og ly, følte hans brev som en grænseløs
skuffelse. Hun har git lidenskabelige uttryk for sin
sorg i De lange Nætter. Welhavens svar „endte
min Ungdoms korte, dæmrende Tryllenat for at
vække mig til den lange, trætte Dag". Hun magter
ikke et ord til forsvar for sin lykke.
Welhavens brev blir ubesvaret.
Det synes, som om denne stolte holdning hos
Camilla Wergeland efter hendes første blyge
tilstaaelse har egget Welhavens følelser til nye
ut-brud.
Han sender hende i løpet av 1835 brev paa brev.
Paa baksiden av en slik billet har Camilla
Wergeland skrevet:
„Kunde man ikke blive vanvittig over saadanne
Breve? Altid en eggende Tilstaaelse, der ender med
et Farvel. Vi har aldrig „hvilet Kind ved Kind", vore
Taarer er aldrig flydt sammen, ak nei, dem græd
jeg alene."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
