Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Welhaven blev ikke beroliget. Han styrter
fra møtet i sterk ophidselse.
„Altsaa atter igjen denne vanvittige, meningsløse
Jalusi, andet Navn kan jeg ikke give det," skriver
fru Collett i det ovenfor citerte tilbakeblik. „Han
havde vægret sig ved at give sin — min Følelse Ly
i et trofast Forhold, men han taalte ikke at det sidste
skeede gjennem nogen Anden." —
Welhaven maa ikke dømmes haardt i dette forhold.
Han eiet sterke psykologiske instinkter som
krævet næring. Han vilde dukke sig ned i sjælelivets
dybder, se, gjennemtrænge, — og saa levet han i
fattige, ensformige omgivelser her for en stor del
paa Camilla Wergeland, paa den følelse, han hadde
vakt hos hende.
„Mit Liv var dengang idel Anstrengelse i Savn
og Strid: Jeg kjæmpede for min Udvikling og var
dertil daglig som det jagede Vildt. Saa fristede jeg
da Livet ved den Tanke, at jeg dog var elsket,"
sier han selv i et tilbakeblik over den tid.
Camilla Wergeland har opfattet ogsaa denne side av
deres forhold ubarmhjertig klart, og det har forhøiet
hendes lidelser. Hun skriver i sin dagbok fra 1833:
„Derinde (hvor Welhaven er) er saa
ubeskriveligt marterfuldt at være! Jeg er Brændpunctet for
Alles Iagttagelser, medens jeg selv fortæres, for hans
ogsaa, o den sindige Betragter! han vil studere
Naturen, samle Notitzer til sin Menneskekundskab, og
han betragter mig som en Gaade, der skal gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
