Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 45 —
Snedkerkonen, Bergmanden" o. a. . . Han maa
ansees for den, der først rigtigen har opfattet og i en
lutret, original Kunstform har gjengivet det
fædrelandske Stof", skriver den unge litterat Rolf Olsen
i sin kritik over Welhavens Nyere Digte.
Hele vor litterære verden var som bekjendt i
denne periode av vort aandsliv splittet i to skarpt
adskilte partier, men den nye realistiske bevægelse
magtet at gjennemsyre dem begge og gav sig inden
kort tid tydelige litterære utslag, og det over hele
linjen, baade i Wergelands og Welhavens leir.
Her gjør den eiendommelighet sig gjældende, at
inden Welhavens parti, som høilydt hadde forkyndt
den nye tids krav til digtningen, er de realistiske
tilløp forsigtige, beskedne, mens de mer
werge-landsk farvede skribenter med dristig mot kaster sig
over opgaver, som var dem over evne.
Slik vokser der frem mot slutningen av
1830-aarene i en hast en „national" novelle-litteratur som
sop efter regnveir, en litteratur, hvis fornemste navne
var Storm Wang og Theodor Reginald, og som
hurtig druknet i glemsel. Henrik Wergeland var selv
den første til at ta avstand fra den, og
intelligenspartiet fandt den næsten ikke omtale værd.
Intelligenspartiet befandt sig i det hele endda
paa forsøksstadiet, hvor det gjaldt at gi novellistisk
stof en novellistisk form.
Hos Welhaven og hans meningsfæller slog de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
