Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
planen om at skrive en roman, som tok norske
forhold under behandling.
Collett blev levende interessert, men han fandt
tanken dristig, altfor dristig, som vi senere skal se.
Allikevel blev det ham, som mer end nogen
anden forberedte hende til at løse en slik opgave.
Alt i 1843 hadde han foreslaat hende i et av
sine breve at skrive en føljeton om gaarden Mork
paa Eidsvold, oberst von Kroghs gamle eiendom,
Camilla Colletts „Barndomsparadis".
„Dette Thema kunde give Anledning til et helt
Roccocomaleri . . Prøv at opfinde en lille Smule
Novelle", tilføier han.
Slik blev Kongsgaard til (Hjemmet og
Vandringen, 1847). Camilla Collett beruser sig for et
øieblik i en duftfyldt, poetisk luft.
Med streng kunstnerisk selvbeherskelse, men med
fuld hengivelse i alle romantiske pointer skriver hun
sin yndefulde lille novelle.
Stilen er alt her overlegen.
Der er en sikker, vel beregnet motsætning
mellem indledningens rolig flytende, let humoristiske
barndomsminder og grandtantes fortælling, hvor
spændingen og den tilbaketrængte smerte forhøies
ved den knappe form, de sirlige vendinger.
Paafaldende ved sin krasse realisme virker fru
Colletts næste arbeide, skissen Et Gjensyn
(Ydale 1851).
Der er smaa detaljskildringer, som fra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
