Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 58 —
sig, som Camilla har beskrevet det", sa en av
hendes ungdomsveninder.
Ønsket om at skildre samtiden og dens liv hadde
mot slutningen av 1840-aarene vokset sig sterkere
og sterkere hos Camilla Collett.
Her stod hun i levende vekselvirkning med tiden
og dens dypeste krav.
Om sine literære arbeider før Amtmandens
Døtre skriver hun til J. L. Heiberg (1854):
„Den uventede Velvillie disse bleve modtagne
med, havde mindre havt Grund i deres Værd end
i den dybe Trang, vor Tid føler til at see sig
speilet i den Slags Skildringer af det virkelige Liv.
Digte synes ikke at interessere meget, og det er ret
en utaknemmelig Tid for vore Lyrikere. Vi have slet
ingen Novellister havt siden Mauritz Hansen
(† 1842), hvis Skildringer desuden meest bevægede
sig i de lavere Sphærer, og det Physiognomie, vore
Tilstande have antaget siden vor politiske
Gjenfødelse, er os selv endnu ganske fremmed og
gaade-fuldt. Efter en Sygdom eller en anden Crisis
længes man jo efter at see sit eget kjære Ansigt, og i
Mangel af et ordentligt Speil tager man tiltakke med
et Skaar. Men netop disse vore Forholdes Nyhed
og Ufuldbaarenhed opstiller tillige store
Vanskeligheder for Behandlingen af Novellen. C(ollett)
paa-stod, at en norsk Novelle endnu næsten var en
Umulighed. Han opmuntrede mig aldrig til et større
Arbeide".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
