Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 60 —
første Kjærlighed) til en hel mandens tragedie, hun
generaliserer tilfældet og gjør det til led i en
sammenhængende livsanskuelse.
Hun løfter Margretheskikkdseri, som Welhaven
blændende hadde belyst i et eneste moment: Paa
Ballet, ind i romanens rummelige livsforhold og gir
hendes historie i konkrete træk; et maleri
Welhaven henkaster i et av sine digte (En Tribut til
Kunstforeningen) blir omskapt til et av de deiligste
avsnit i Amtmandens Døtre; virkelighetsiagttagelser,
som Welhaven og Camilla Wergeland diskuterer i
Hamburger-brevvekslingen vokser under fru Colletts
hænder op til et helt skjæbnebestemmende miliø,
til et billede av datidens Kristianiaforhold.
Samtidig skaper hun en række nye skikkelser,
typiske for norske forhold efter 1814, og henlægger
handlingen til en større embedsgaard paa landet.
Amtmandens Døtre blev vor første
samfunds-roman, den første bok i vort land, som stillet
problemer under debat.
Dette verk indtar en særstilling i vor literatur
gjennem sin forening av aktualitet — det indledet
en mægtig social bevægelse her hjemme, det aapnet
en ny æra i litteraturen — og av evig gyldighet; for
det behandler dyptgaaende og med overlegen kunst
enkelte grundforhold i den menneskelige tilværelse. —
Bygger Camilla Collett delvis sine skikkelser paa
tidligere literære forarbeider, særlig paa Welhavens,
maa det paa den anden side fremhæves, at Jonas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
