Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 67 —
Ikke længe efter, da forbindelsen med Welhaven
paanyt blev avbrudt — og det for altid —, begynder
det store nye avsnit i Camilla Colletts digtning,
kampproduktionen.
Sidste Blade, Erindringer og Bekjendelser I,
som utkom i 1868, kan ansees som ouverturen
til det, som skulde komme. (Da Camilla Collett i
1892 utgav sine samlede verker blev den første del
av titelen, Sidste Blade, strøket.)
Det var en samling reiseskisser, skrevet med
det stilens mesterskap, den lette ironi, som gav alt
hvad fru Collett rørte ved en særegen, bitter ynde.
Hist og her møter man reflektioner og utbrud, som
blotter dyp, man ikke anet, og som varsler om en
uavbrudt tankenes gjæring.
Endelig i 1872 begynder Camilla Collett felttoget
for kvindenes reisning med sit stridsskrift Sidste
Blade II og III.
Denne bok, som fru Collett selv ansaa for
„kvintessensen i sin produktion", hadde hun maattet
utgi paa egen bekostning, da forlæggerne gjorde
vanskeligheter med den.
Den var hendes „Smertesbarn", fortæller hendes
søn A. Collett, „fordi den, dristig som den var,
havde kostet hende mere „Angst og Omhu" end noget
af hendes tidligere skrifter".
„Nei, skriver hun til ham, det var Draaber, her
er det en Strøm fra mit Hjerte. Det er den
Hensynsløshed, man faar, naar man har gjennemlidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
