Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 71 —
— Jeg sagde Utilstrækkelighed og kalder det
Afmagt, og jeg mener det af et oprigtigt Hjerte, naar
jeg sammenholder Deres storslagne, til et Slag
sammentrængte Indlæg i Kvindesagen med mine spredte
Tankefragmenter."
Allikevel er det først og fremst om
kampproduktionen Camilla Collett samler sin selvhævdelse,
naar den en sjelden gang blev utfordret.
I Et Gjenmæle uttaler hun saaledes:
„Kun tre smaa Bind (er skrevet i de fjorten
aar, som er forløpne siden 1 de lange Nætter
utkom) . . . kun tre smaa Bind, det er sandt, og dog
erkjender Forfatterinden dem for at være de
Vidnesbyrd, hvori hun haaber at leve i en Fremtid, medens
det øvrige vel mere eller mindre fristede
Morskabs-litteraturens Skjæbne at synke i Glemselen."
Det føltes for Camilla Collett som om hun ved
at forlate novellen og romanen og kaste sig over
tendens-føljetonen — som man kanske tør kalde
hendes senere korte, smaa avhandlinger og
causerier — bare var gaat over i en høiere kunstnerisk
virksomhet:
„Læseren vil forstaa, hvorledes disse Indtryk,
(som gav sig utslag i de tre smaa bind) i et Mylder
af Tanker og Billeder har trængt sig ind paa hende,
forvirrende, overvældende, tiggende om at gives
Ordets Forløsning, hvorledes hun har . . . manet dem,
tvunget dem, digtet paatrængende Billeder og
Tanker ind i den knappest mulige Form, — Aanden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
