Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 73 —
’For os, som lever i det tyvende aarhundrede, lyder
disse tilstande næsten som sagn, og allikevel ligger
de bare en menneskealder bak os.
Gifte kvinder var umyndige og raadet ikke
engang over hvad de fortjente ved eget arbeide,
adgangen til universitetet var stængt, om stemmeret
var der ikke tale.
I overensstemmelse med disse forhold vurdertes
kvindene av samfundsopinionen, som i disse tider
ikke gav plads til kvindelige evner, hvis de bevæget
sig, om end aldrig saa litet, utenfor hjemmets
snevreste kreds.
Var hun uformuende enke delte hun de ugifte
kvinders lod i de dage, den at være utelukket fra
enhver social position, hun blev ikke regnet med.
En stor forfatterindes stilling under vilkaar som disse
var mer end vanskelig.
„Som Kvinde maa hun ikke opmuntres, og som
Kvinde skal hun være hjemme. . . En
Forfatterinde skal, naar hun er noget rigtigt, hvert Aar levere
en Roman eller et brugbart Skuespil, men selv er
hun udelukket fra Livets Skuespil ... — den enlige
Kvinde bydes ikke til Fester."
Det var disse forhold, som gang paa gang drev
Camilla Collett ut til de store europæiske
hovedstæder, hvorfra hun dog altid længtet tilbake til
hjemmet, og som utviklet den saarbarhet, som vel
øket hendes egen lidelse, men som allikevel ægget
og styrket hende til kampen og gav hende stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
