Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 77 —
De har forstaat hendes forfatterskap, de har
for-staat „at tyde denne Stemmes dybeste Mening, at
den ikke ensidig stiller Anklagen mod den ene, ikke
Beklagelsen mod den anden Part i Sagen; snarere
skulde det da lyde: Eder, 1 Kvinder, træffer
Anklagen, thi I ville det jo saa: Eder, I Mænd,
Beklagelsen, da I ikke mindre bærer Følgerne, nei, I
have forstaaet, at den er en Appel til den hele
Menneskehed". (Et lyst Billede i en mørk Ramme.)
Midt i kampens tider oplevet Camilla Collett
øieblikke, da det forjættede land steg frem for
hendes sjæl som hildring av hav:
„En Dag vil komme, da Sagen forløser sig selv.
Bevidstheden om dens Ret vil da have
gjennemtrængt hele Samfundsatmosfæren. Vi indaander den
med Luften; den vil gaa som Blomsterstøvet med
Vinden, usynlig, ufattelig, og med uimodstaaelig
Magt vil den gribe alle. —
— Naar den Dag kommer, da Kampen ikke
mere gaar om Kvinden, men for Kvinden, naar en
Dag kommer, da Kampen heller ikke mere gaar for
Kvinden, med med hende, ved hendes Side,
støttende hende, støttet til hende for et fælles, langt
mere ophøiet Maal.
Naar den Dag er kommen, da hin Kløft af
kunstig Forskjellighed mellem dem er hævet, og hun i
Sandhed er blevet hans Mage, hans Selskab, hans
Lige, delende med ham Arbeidet, men ogsaa Hæde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
