Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
ikke selv i glimt oplevet det? — da reiser det
guddommelige i menneskeaanden sig, da kjender
den sit eget væsen, da stiger takken fra
sjælegrunden :
Du Grænseløse, Vældige, Du som har skapt os
av lys til lys, frels os av mørke og nød, vor egen
trange mennesketankes tunge nød, at vi i glimt
paa glimt kan skimte, ikke bare din plan for
vort personlige liv, men din plan for
menneskehetens gang over jorden, saa den modig kan
skride frem, mens lænkene falder, og lovsangen,
den mægtige, toner:
Du gjør rummet vidt for vore skridt under os,
og vore ankler vakler ikke!» — —
Per Hjelm sat stille og hørte efter med haanden
for øinene.
Da han saa op faldt hans blik paa Signe.
Hun hadde reist sig av sin hvilende stilling og
lyttet med et uttryk, som drak hendes sjæl
hvert ord.
Da syntes hun med ett at føie hans øine paa
sig. Uten at se sig om, uten et ord gled hun ut
av værelset.
Per Hjelm kjendte pludselig en lammende
træthet efter reisen og aftnens mange indtryk.
Han reiste sig og sa godnat, og faa minutter
efter laa han.
Han lukket øinene.
Sengen seilet som i sjøgang, han saa for sig
de lange, blanke dønninger av et blidt, silkeblaat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
