Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Ivar Prøis nævnte han ikke og Rakel prøvet
ikke paa at trænge ind paa ham.
Hun reiste hjemover med tungt hjerte den
næste morgen.
Hvad det end stod paa med Per, hun kunde
ikke gripe ind.
Instinktivt forstod hun at den krise han nu
stod oppe i, maatte han gaa igjennem alene.
Hun kunde ingenting gjøre uten at be for
ham. . . .
Aa, hvor hun hadde bedt, levet med ham fra
dag til dag.
Hele tiden hadde hendes sjæl samlet sig om
dette ene: Det skal gaa godt, det vil gaa
godt . . .
Hun hadde klynget sig fast til det, selv da
brevene hans holdt op og det tilslut bare kom et
et kort fra Karmøen, som lakonisk fortalte, at
snart drog han og Ove Karsten ut paa fotturen
deres, de kunde vente ham hjem om en maaned
eller vel saa det og maatte ikke bli ængstelige,
om de ikke hørte fra dem underveis.
Rakel som hadde læst det fattige kortet om
og om igjen følte gjennem hvert ord, hvor lettet
han var ved at ha lagt byen bak sig, det var som
han hadde sluppet en altfor tung byrde.
Mon hvordan det var blit ordnet for Ivar
Prøis?
Og det andet, hadde det ogsaa løst sig for
ham . . . ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
