Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Om aftenen orket jeg ikke at holde mig rolig.
Jeg gik mig træt indover Nordmarken og kom
hjem paa morgensiden.
Stod op efter et par timer og gik paa hospitalet.
Jeg kom hjem først sent paa aftenen og fandt
et brev fra hende.
Det indeholdt noget slikt som :
«Du dumme gut som straks tror det er galt
fat og opfører dig saa litet gentlemanlike. Du
hadde forsømt mig, og jeg kan ikke være alene.
Jeg maa fylde mit liv, jeg vil ikke ha tomme
øieblikke og om du holder av mig skulde du
være glad ved alt som bidrar til min lykke.
Men forlat mig ikke. Du har tak paa det
bedste i mig. Om du holder fast, saa blir jeg
kanske engang slik som du ønsker det. Hjælp
mig til det.»
Jeg svarte hende at endda var jeg for oprevet.
Jeg kunde ikke komme før jeg var blit klarere
over mig selv og over hende.
For det var det som var det frygtelige at jeg
ikke kunde komme tilbunds i hende.
Hadde hun virkelig vilje til at bli anderledes?
Fandtes der i det hele noget fast punkt at bygge
paa? Jeg syntes alt veg.
Og at hendes brev var som hun selv.
Om hun sa en ting kunde hun mene ganske
det motsatte en stund efter.
Og jeg kunde tilslut ikke lukke mine øine for
at hun altid tænkte bare paa sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
