Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de kommet sig over gjærdet i samme nu som
mændene naadde den med rendesnaren og fik
den overende.
Hvor Kirsten blev av, det visste han ikke, han
saa og følte bare en ting: det lille rædde væsen
han hadde foran sig.
Han hadde sat hende forsigtig ned paa en
græstue. En lang stund sa ingen av dem et ord.
Signe vendte hodet bort og strævet for at fatte sig.
Skal . . . skal vi kanske begynde at gaa
hjemover? hadde han sagt.
Et par store mørke øine vendte sig mot ham,
et par bleke læber hvisket ja. Hun prøvet at
reise sig, men kunde ikke.
Uten et ord tok han hende varsomt i armene,
han husket pludselig at Rakel hadde sagt hun
var meget svag, mer end nogen visste og forstod
som ikke kjendte hende nøie . . .
Per Hjelm gik skridt for skridt veien de hadde
fulgt og levet omigjen hvert indtryk, hver følelse
som hadde passert hans bevissthet.
Han saa for sig det bleke lille ansigt som
hadde hvilt saa urørlig hos ham, og han hadde
undret om ikke hjertet hans maatte vække hende,
saa haardt som det slog . . .
Nei, end ikke den svakeste dirren ved
øie-laaket viste, at hun var vaaken eller fornam
nogenting omkring sig.
Han forstod ikke hvorfor han med ett tænkte
paa hendes døde mor eller hvorfor han følte en
Lilly Heber — Det dages. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
