Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
løste sig ut fra himmelhvælvingen, hvordan
rummet bak dem tapte sig i uendeligheten.
Sommernattens grænseløse hvite himmelsal,
fjernere, aandigere end nogen vinters
stjernepragt ....
Per Hjelm fulgte Signes blik og blev taus av
hvad han saa.
Det føltes som om hun tok hans bevissthet
med sig langt, langt bort til verdner han ikke
kjendte, men som fyldte ham med fred.
Det pludselige, kvalfulde isdryp i hjertet han
hadde følt da Signe nævnte døden svandt og
fandtes ikke mer.
Langt borte fra syntes han han hørte Signes
stemme hviske:
«Vi dør aldrig. Døden findes ikke . . .
Vi skilles aldrig. Skilsmisse findes ikke . . .
Vi kan aldrig stanses i veksten, aldrig bøies,
livet i os aldrig kues.
Vi gaar mot lys–-»
Et vindpust bar toner mot dem. Andante
favori. Signe vaktes.
«Vi tør ikke være her længer. Vi maa ind til
aftenandagten. Rakel venter.»
Hun reiste sig, kastet endda et blik paa
stjernene og paa lysningen i nord efter solnedgangen
og gik over mot æblehaven.
Per Hjelm fulgte langsomt efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
