Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Fra den mørke, indestængte fjelddalen drog
han ned til Kristiania.
Endda kunde han se for sig hybelen i
Wessels gate hos sorenskrivererenken og hendes datter.
Et præg av kummerlighet, en tung sky av mismod
og næringssorger — det var atmosfæren som slog
imot ham, hver gang han aapnet entrédøren.
En liten hybel ut mot en bakgaard som hadde
aftensol og var beplantet med trær og hvor
fuglene sang om vaaren,
Vaaren!
Han husket som var det igaar en blaa
mars-aften han kom hjem fra en praktikumsforelæsning
og lukket sig ind gjennem entrédøren.
Hvad var det?
Fest, likesom, i luften.
Paa knaggen ved siden av Ellens tøi hang en
fremmed damehat, bredskygget med en eneste
rose paa og under den en silkeforet kufte. En
svag, fin duft fyldte entréen.
Og der paa gulvet like ved hans dør? To
violer og en birkekvist med mykt, spædt løv.
Han bøiet sig ned, drevet av en pludselig
indskydelse, tok det op og lukket sig ind i værelset
sit Han skyllet forsigtig blomstene, nogen hadde
traatt paa den ene stilken, og satte dem
omsorgsfuldt i den lille tomme vasen paa skrivebordet.
Saa hadde han slaat sig ned ved vinduet, kunde
han huske, og set efter solnedgangsskyene langt
i vest.
Lilly Heber — Det dages 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
