Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
sommeren før han reiser ned til flyverskolen i Pau
. . . men slik kan det da ikke haste . . .
Og Rakel skriver» — i sin distraktion og
bevægelse læste provsten høit av datterens brev:
«Jeg har kjæmpet saalænge før jeg fik klart
for mig hvad som var det rette, men jeg kan
ikke handle anderledes end jeg gjør — Bengt
behøver mig saa meget! Aa, kjære far, hvor jeg
længter efter at komme hjem til dig og tale ut
om alt . . .» ja, ja, ja . . . dette var ikke egentlig
beregnet paa nogen anden . . .
Ja . . . ja . . . lille Rakel.
Det maatte vel gaa den veien.
Gud la det bli til lykke for hende ...»
Kyrre velsignet skumringen derborte i
provstens sofahjørne. Hele tiden hørte han en stemme
indi sig som sa: det kan ikke være sandt, det
kan ikke være sandt, det kan ikke være sandt . . .
Alt var likesom dødt inde i ham, han følte
ingen smerte . . . bare en lammende, endeløs
trætliet.
Han blev sittende hvor han sat længe utover
kvelden i smaapassiar med provsten ute av stand
til at foreta sig noget andet, og da han endelig
skiltes fra ham for at gaa ind paa sit værelse, var
alting klappet og klart. Hjelm følte sig nu
saavidt frisk at Kyrre kunde faa ordnet med sine
saker i Kristiania og faa hilst paa forældrene, som
han saalænge hadde lovet sin mor før han for
alvor slog sig ned her paa prestegaarden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
