Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Eller han vilde med ett bli blek og haard og
skræmme hende som dengang paa ballet hos
Vedelers, da hun tydde til Per Hjelm og han uten
et ord forstod situationen og ikke slåp hende av
syne resten av aftnen.
Kirsten stanset og bredte armene ut.
Per Hjelm vilde være her om faa dage, og hun
skulde ikke faa se ham, han skulde gaa i disse
stuene, røre ved tingene herinde, og hun skulde
ikke være i nærheten . . .
Hvor kom den fra, denne visshet i hjertet at
det aldrig skulde bli anderledes mellem dem,
hvorfor følte hun, at hver tanke hun sendte imot
ham vendte død og tom tilbake?
Med et pludselig utbrudd sank Kirsten
sammen i sofaen og presset ansigtet ned i putene.
Skulde denne smerten aldrig holde op at slite
i hjertet hendes?
Vilde hun ønske at den aldrig var kommet ?
Nei, nei, nei!
Det var en rigdom at ha den der, bare at faa
leve det.
Hvad hadde hendes lille «lykke» at si i
sammenligning med denne rigdom.
Om hun var istand til at glemme sit eget lille
jeg, vilde hun ha det saa ondt da —?
Et minde dukket frem i hende.
«Hvor der er lys, er der ingen smerte ...»
Lys —!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
