Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Hvad særlig artikelen i Norsk Kirkeblad angaar,
saa vet jeg fra min egen virksomhet som prest
hvor paakrævet det er at spørsmaalene om en
fortsat utvikling efter døden tas op av kirken, og
det i videste utstrækning.
Tanker jeg har kjæmpet med i min første
ungdom, men i feighet og forsagthet lagt bort
igjen, møtte jeg fuldt utfoldet hos en dødssyk
mand, som ikke tik fred for dem hverken nat
eller dag.
Vi prester sover sødelig vor søvn og lar de
andre stride nættene igjennem. Del er paa tide
vi vaagner op.
Provst Hjelm har ret, kirkens mænd staar
netop i vor tid foran vidtrækkende teoretiske og
praktiske problemer, hvis omfang vi foreløbig
sikkert ikke magter at overskue, men som vi
herefter aldrig vil slippe utenom.
Jeg hørte nylig et menneske i sjælenød tumle
med dem, og jeg hadde som prest ikke et ord at
si ham i hans vaande.
Menneskeheten ligger slagen og saaret ved veien
— kirken og fagbarmhjertigheten, presten og
levi-ten, ser paa den og gaar taus forbi.
Den har andre og vigtigere ting at vareta. Den
rene lære og myndigheten !
De som skal frelse os av kirkens skam og
forfald, det er modige mænd og kvinder som vover
at gaa problemene under øinene og kjæmpe med
dem som Jakob kjæmpet med Gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
