Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
. . . fordi hun paa en særegen maate var knyttet
til Per Hjelm!
Kirsten tverstanset paa skogstien. Det gjorde
ondt!
Det gjorde ondt at tænke den tanken.
Hvorfor?
Det kunde hun ikke finde rede i.
Men det maatte hun prøve at forstaa.
Ikke utenom. Tvers igjennem. Det var den
eneste veien for hende . . .
Og siden den gangen ihøst, da hun hadde
hørt Kyrres ord nede i stuen og efterpaa stod
ved vinduet deroppe paa værelset sit og bad Gud
at han skulde vise hende vei, bad til Gud for
første gang paa aar — — ja, helt siden dengang
hadde hun skimtet en lysning over sit liv som
aldrig før hadde været der.
En lysning, svak og flakkende, men den
var der . . .
I tankene gjennemlevet Kirsten paanyt den
høstaftnen ved vinduet.
Længe hadde hun staat og set ut over
gaards-pladsen.
Amandus kom ruslende ut med staldlygten i
haanden for at se til hestene.
En følelse av uendelig tryghet sneg sig ind
over hende.
Alting blev vogtet og passet ... alt var
omsorg underlagt . . . kanske ogsaa hun og hendes
lille skjæbne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
