Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
«Gutten min, Gud velsigne og bevare dig der
du nu færdes ...»
Det banket paa døren.
«Er det Dem, Kyrre!»
«Forstyrrer jeg provsten? Jeg har en sak av
vigtighet at tale med Dem om.»
Provst Hjelm saa spørgende paa ham. Saa
gled der et solstreif over hans ansigt, og han
rakte haanden ut.
«Rakel, har sagt mig alt.
Det er den største glæde som kunde hænde
mig nu naar Per er gaat bort at faa kalde dig
ved sønnenavn.
Nei der findes en endda større: at det maatte
forundes mig at faa kjæmpe ved siden av dig
naar kampens dag kommer!
Det aner mig at du skal faa være blandt dem,
som reiser vor sunkne kirke av grus, at den
igjen kan tjene menneskesjælens vekst mot lys
og sand het.
Gud styrke dig til din gjerning, han lægge
sit ords fortærende glød paa din tunge, han salve
dig med aand og kraft fra det høie . . .!»
De stod længe lause.
Saa flammet det til i ildskjæret fra ovnen og
lyste over hele værelset.
Provsten saa op mot sin hustrus portræt.
«Da hun gik bort, Kyrre, da føltes det som
begge mine hænder blev lammet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
