Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Mangengang kom det sterkt for hende at han
tænkte paa Rakel og sin far, gang paa gang
kunde hun skimte ham like ved siden av dem,
men de merket ham ikke . . .
Signe drev henover havegangen. Det var
holdt op at regne.
Hvor her var deilig idag. Matte, veke farver,
vaarfarver.
Sløret luft, bleke, grønne blade med ung, myk
hud, duft fra violrabatten under vinduene.
Idag var alle farver dæmpet av et sølvgraat
skjær, selv det bløte fuglekvidderet var likesom
lysegraat . . .
Og kjernet, se det laa som et sort bundløst
øie og stirret op mot vaarhimlen som syntes at
klarne langsomt, fyldes av lys.
Hvitveisene blomstret over hele øen og paa
stenpyramiden begyndte rabarbraplanten at folde
ut nogen bittesmaa, rynkede blade . . .
Signe trak kappen tættere om sig.
Hvorfor var det saa vanskelig at røre ved
disse tingene.
Hvorfor blev det som man levet i nogen rike,
fulde øieblikke saa fattig naar det skulde klædes
i tanker eller i ord . . .? Akkurat som med
drømme . . . det gled likesom ut av hændene
paa én, og allikevel var det virkeligere end
græsset hun gik paa og vandspeilet som sitret der
mellem træstammene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
