Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
«Jeg synes dette er likesaa vakkert, sa hun
sagte.
Kirsten blev med ett alvorlig.
«De er vidunderlige begge to, hver paa sin
maate, og jeg er saa lykkelig over at vi fik dem
færdige. Signe, hvor godt at du kom til at tænke
paa dette, nu kommer Pers grav til at ligge
vakker ved siden av lærerens.
Vet du, Signe, det er som jeg kjender læreren
efter at Kyrre har fortalt om ham.
Og forleden nat drømte jeg saa levende om
dem begge to, jeg syntes de var sammen, han og
Per, jeg syntes at . . .»
De to unge piker dreiet om et hjørne, ordene
døde hen.
Kyrre saa utover.
Varmen var kommet overvældende, for nogen
dage siden.
Haven laa i den første, vældige blomstring,
hvit under vaarhimlen.
Kyrre blev staaende og kunde ikke løsrive sig.
Luften var sløret, tung av duft.
Trækronene tegnet sig i uregelmæssige,
mægtige konturer mot horisonten, i ly av dem laa
æblehaven, hvor blomst efter blomst netop idag
aapnet sig mot lyset, hvite, mormorklare, lette
som et aandesyn.
Endnu idag laa alt i fylde, de sisste blomster
slog ut, ikke et blad var falmet, endnu laa alt
friskt, steg som en lovsang mot himlene . . .
Lilly Heber — Det dages. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
