Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
derborte ved kirkemuren, paa den sisste lunge
gang de hadde gaat her en snetung dag for et
par maaneder siden.
Nu klemtet klokkene like over deres hoder,
sterkt og højtidsfuldt, tungt og sterkt.
Hør! Sang av lyse barnestemmer!
Sørgetoget svinget ind av kirkeporten, en hvit,
smal kiste med en eneste krans av blodrøde
roser, lille fru Strøm sortklædt ved provst Hjelms
arm, bak dem skolebarn med kranser som aldrig
tok ende . . . blomster . . . blomster . . .
blomster, og tilslut et langt følge av sørgeklædte
mennesker.
Man ordnet sig rundt graven.
Kyrre gik frem med blottet hode, ventet et
par sekunder til Rakel hadde lagt blomster paa
Per Hjelms grav, møtte hendes øine, idet hun
stille tok plads ved siden av provst Hjelm og
begyndte:
«I Faderens, Sønnens og Den Helligaands
navn!
Ti vi er fremmede for dit aasyn og gjæster som
alle vore fædre. Som en skygge er vore dage paa
jorden.
Menneskesjælen er en fremmed og en gjæst
paa jorden.
En kort tid færdes den der. Saa gaar den
tilbake til de riger hvorfra den kom.
Som fremmede og som gjæster glir
menneskesjæle forbi hverandre i menneskesjælenes vrimmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
