Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Fordi han elsket blev han ikke slaaende ved
de allernærmeste opgaver inden sin gjerning, dem
som kan gripes med hænder og betales med penge.
Nei, hans sjæl saa utover den lille skolestuen
hvor han sat, ulover alle barnehodene han hadde
foran sig
Hans hjerte banket for alle barn over hele
jorden, han vilde naa dem alle, hjælpe dem alle,
om han kunde.
Fordi han elsket, fordi han var en
gudbenaa-det lærer, blev tilslut alle mennesker over hele
jordens kreds til hjælpeløse barn for ham, som
han vilde gjøre godt, og hvis spørsmaal og kval
ogsaa blev hans.
Kristi kjærlighet drev ham til at lide andres
smerte og kjæmpe andres kamp nættene igjennem.
Hans egen var ham ikke nok.
Fordi han elsket, fordi der paa bunden av
hans sjæl dæmret en grænseløs tillid til den
levende, barmhjertige Gud, derfor kjæmpet han i
pine og angst for at faa et glimt av Guds
verdensplan, at han kunde hviske det frem i natten
til alle dem som gik i mørke, at lyset var til og
at de alle var skapt til at naa det.
Menneskeslægtens mørkerædsel og bange graat
vilde han stille, skulde end hans egen sjæl gaa
under.
Ja, ti vi er gjæster og fremmede for dig, vi har
intet blivende sted, naar vi vil nærme os
dybderne av dit væsen, Herret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
