Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
matias. Pigen, der kom ind for at rede den Seng, hvori jeg
ikke agter at ligge, berettede mig, at den gale Christian Præst
var der ude, og forsikrede mig, at jeg vilde fornøje mig
kostelig ved at høre ham. Jeg gik da derud og fandt i
Førstningen ingen synderlig Interesse i at høre paa hans Vrøvl.
Imidlertid frapperede Menneskets Fysiognomi mig. Han er
en gammel Mand med et hvidt, tyndt Skjæg, med et Ansigt,
der, paa de fordrejede øjne nær, er aldeles kniggisk. I
Haanden havde han en Hat, med en Harefod i Skyggen, ved
hvilken han forsikrede at kunne gjøre sig usynlig, naar han satte
den omvendt paa Hovedet. Jeg gav ham Noget, og da
enkelte lyse Ideer vakte min Opmærksomhed, fik jeg det
Indfald at tage ham alene ind i mit Kammer. For at bringe
ham i Aande, gav jeg ham et Glas Vin og et Stykke Steg,
og lidt efter lidt begyndte min Forrykte at blive interessant.
Det var naturligvis min Hensigt at komme paa Spor efter
Grunden til hans Vanvid; men hvert Øjeblik afbrød han mig
med Vrøvl og Messen. Endelig — han havde faaet tre Glas
Vin — satte han sig henimod Fjeldvæggen og begyndte med
en hæs Stemme: »Du har nok Lyst til at høre en gal Mand
fortælle Eventyr; bi bare lidt, jeg maa først have min Hat
paa. Kan Du nu se mig?« Jeg benegtede det. Nu begyndte
han en Historie, af hvis tildels mærkværdige
Usammenhæn-genhed jeg vil søge at gjøre et Helt.
»Dybt, dybt derinde, over Fjeld og Dal, boede en Præst,
som Fanden har taget. Han havde en Datter, Jomfru fin og
skjær, som Lam i Sæterdal, og Husmandens to Gutter legede
hver Aften paa Præstegaarden med hende, saalænge hun var
liden. Dersom Christian havde faaet Perler af de salte
Taarer, han mistede for hendes Skyld i den mørke Nat, saa
havde han kunnet kjøbe baade hende og al Verdens
Herlighed. Og saa vilde han blive Skolemester, Galningen! — som
om en Skolemester var god nok for en Præstedatter! Men
Hans havde nu det glatte Ansigt, og han var altid ude. Han
maatte da følge hende baade paa Vaarstien og til Fossen, og
Christian, han gik bag efter og skar sine Tænder. Hu, Hans,
det gaar aldrig godt! Havde han enda sagt det; men nej,
han lo ad Christian og rendte omkring i viden Mark med høje
Sving. Det var Juleaften, og Ragnhild skulde gaa paa Skaren
hen til den gamle Frue, og bede hende hjem. De vilde da
begge to følge hende, og paa Skjeldsord manglede ikke. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
