- Project Runeberg -  Aspasia. en kunstner- og kjærlighedsroman fra det gamle Hellas /
175

(1879) Author: Robert Hamerling Translator: Otto Borchsenius With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

175

fortræffelige Mand har altid fuldt op at gjøre for
at vise sig som min Ven. Jeg har hyppige
Stridigheder med Folkene i Naboteltene, der ikke vil
finde sig i, at jeg om Natten drikker og synger i
mit med gode Venner, fordi vi, som de siger,
forstyrrer dem i deres Søvn. Ja, disse, gode Borgere
opholder sig endogsaa om üagen over, at vi er
muntre, og rynker Næse, naar vi efter Frokosten
endnu drikker og støjer en Smule op ad
Formiddagen. De klager hos Strategerne og Taxiarkerne
over, at vi, som de paastaar, i Drukkenskab øver
allehaande kaade Streger imod deres Slaver og
dem selv. Saa bliver det hyppig til Skjændsmaal
og undertiden ogsaa til et lille Haandmænge. I
saadanne Tilfælde er selv Strategen og Taxiarken
afmægtig, og kun Sokrates’s Forbøn redder den
Ene eller den Anden fra den Fare efter alle
Gymnasiets Regler at blive strakt til Jorden eller ogsaa
at blive banket baade gul og blaa.

„Jeg holder af denne Sokrates, fordi han ikke
har det fordringsfulde Væsen, som gjør mig andre
Sofister, Filosofer og Dydsprædikanter utaalelige.
Han har en Art af sjælelig Adel og stille Dyd, som
intet Menneske i hele Hellas er længere borte fra
end jeg selv. Men man beundrer altid mest, hvad
man selv ikke har, og netop Modsætningerne
trækker, som det synes, Menneskene til hinanden. Der
udstraaler undertiden fra hans ellers saa uanselige
Væsen Noget ligesom et Lyn af noget
Guddommeligt, og dette har med Aarene bestandig gjort sig
mere og mere gjældende hos ham; og ofte har
jeg lagt Mærke til, hvorledes den, der blev truffet

1*215

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:43:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hraspasia/0771.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free