- Project Runeberg -  Henrik Steffens. Et Lifsbillede /
9

(1881) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Første Barndoms-Aar - 2. Roskilde-Minder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

9

mange Skibe; eller Havet skummede i Oprør og Bølgerne
brødes mod deres Have, ja endog kastede et strandet Skib
op mod den.

Men Havet formaar at sætte Længselen i Bevægelse.
I Drengens Hu vakte Robinsons Æventyr Lyst til at prøve
lignende, og naar han da talte med Søfolk om fjerne Lande,
da blev Hjemmet ham for trangt, og han higede efter at
sejle bort til de af Naturen rigt udstyrede Egne og drømte
sig ind i dem. Saaledes henrandt disse Aar for Henrik
Steffens. En anden Side af Livet traadte ham nærmere,
naar Familien undertiden besøgte Moderens Slægt i
Odsherred. Her var Egebjerggaard, hendes gamle Hjem, vel
Maalet for Rejsen, men den store Bangske Familie var
meget udbredt der paa Egnen. Det blev da Landlivets
Glæder, som han her gjorde Bekjendtskab med.

Imidlertid blev Faderen henad Efteraaret 1784 atter
forflyttet. Han var i Helsingør Regiments-Kirurg ved
Husarerne, men da Staben blev flyttet til Roskilde, maatte han
ogsaa drage dertil, ikke med god Vilje, thi han forlod sin
indbringende Praksis, for at gaa en usikker Fremtid i Møde.


2.

Roskilde-Minder.

1784—1787.

Henrik Steffens blev tilligemed sin yngre Broder Niels
sat i Roskilde Latinskole 1); den ældre Broder skulde
gaa ad den militære Vej. Overflytningen til denne Skole
var intet Fremskridt, Tonen og Indretningen var omtrent
som i Helsingør. Rektoren, Justitsraad Saxtorph 2), der

1) Fra den 29de Septbr. 1784. (Se Erslews Forfatterlexikon, Artiklen
H. Steffens.)

2) Hans Chr. Saxtorph, født 1726, var en meget alvorlig og streng
Skolemand; sin Fritid benyttede han til Studium af Mathematik
og Fysik, hvori han var udmærket duelig, ja han forfærdigede selv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:56:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hsteffens/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free