Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. I Berlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
kjendere en saa stærk Selvfølelse, at Lægmanden var i
Fortvivlelse overfor dem. I)er var intet i Verden, som de
ikke vidste bedre end enhver anden; Kulturhistorien syntes
at have naa’t sit Maal.»’)
Den anden Strømning ved Universitetet gik i Retning
af at fordybe sig i enkelte Undersøgelser strengt
erfaringsmæssigt. Det var især denne Retning, der havde
begrundet Universitetets evropæiske Ry, og talrige
Berømtheder blandt Lærerne henhørte hertil. Men hvorledes
kunde nu Steilens passe til disse Forhold? Dan, soin
altid søgte efter Enheden i Mangfoldigheden, han, hvis
filosofiske Standpunkt var et ganske andel end den
bøjl-priste Hegels?
Modtagelsen var bedre, end man under disse
Omstændigheder skulde have ventet. Thi vel fandt man, at
han med sine 69 Aar var temmelig gammel og hans
Filosofi forældet, vel havde man et og andet imod ham,
saaledes haus Forhold til Gammel-Lutheranerne, men man
satte Pris paa hans Ejendommelighed, hans
«Ursprüng-lichkeit.e-) Og saaledes kom han lil al gaa siu egen Vej.
En overordentlig Tilstrømning til hans Høresal fandt ikke
Sted, men han havde dygtige Tilhørere. Medens det i sin
Tid i Halle især havde været Medicinere, der flokkedes om
ham, saaledes var det nu Theologer, hos hvem der i
det hele taget, især ved Schieiermachers Virksomhed, rørte
sig del betydeligste aandelige Liv. Mange sluttede sig med
stor Varme og Kjærlighed til ham, og det forstyrrede ikke
det gode Forhold, al han stundom satte dein i Rette.3)
’) Jul. Schmidt: Litterge8ch. 3,237. Man delte hans Disciple i tre
Klassçr: de besindige (o: de dybere), de «iiberschwengliche- (o: de
poetiske) og de tomme (a: de (leste!).
’) Det gjaldt dog ingenlunde Steffens, hvad en Mand skrev til Kr. Perthes:
• De kjender nu saa mange akademiske lærde, sig mig oprigUgt.
hvor mange blandt dem Do har funden , som var naturlige
Mennesker, og ikke havde en eller anden lil mildt Vanvid grænsende
Ejendommelighed?« PertheB Leben, 3,«4.
*) I Berlin 1834 trampede Studenterne en Dag, fordi han talte om
Raaheden i Studenterlivet; men han forstod at tugte dem paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
