Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagtprøver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<
181
f
i
I
ii
faring fra jagten. Giv de samme folk i haanden en bunke regler,
og de vil fordybe sig i studiet af disse og forgjæves forsøge at til
passe dem paa de præstationer, hundene viser i marken.
Hvad hos hunden bør bedømmes? Efter min mening maa de
naturlige anlæg være afgjørende. Disse anlæg kan nemlig ikke
tillæres, saadan som fuldendt dressur. En absolut overlegen hund
bør ikke falde paa sin mangelfulde dressur, ikke en gang i den
saakaldte „Vinderklasse". Hvor to hunde ellers staar lige,
vil dog selvfølgelig dressuren gjøre udslaget.
Reglerne for jagtprøver kan sammenfattes i følgende: „Der
dømmes efter frit skjøn. Hundens naturlige egenskaber gaar forud
for fuldendt dressur. Dog maa enhver hund være dres
seret og saadan i førerens haand, at den kan vises
paa jagt og idetheletaget gjøres til gjenstand for
b e dømme Ise.*)" Saadan omtrent lyder ogsaa de amerikanske
regler.
Min fordring om, at dressuren skal komme i anden række, vil
sikkert falde mange for brystet. Men jeg tror, at i praksis og under
en fornuftig dommer vil den overlegne hund altid klare sig, seiv om
den gjør sig skyldig i en eller anden dressurfeil. Den virkelig
intelligente og overlegne hund vil nemlig altid være i kontakt med
sin fører; den slaar ikke for langt ud, har fast stand, gaar ikke efter
fugl, som der skydes bom paa — idetheletaget: den forstaar, at kun
samarbeide med jægeren bringer bytte.
Men til dette resultat kommer den ildfulde hund, der sprudler
af jagtlyst, sjeldnere i sin første sæson; der maa en tids samarbeide
med en kyndig fører til foråt dens jagtlige egenskaber kan lutres,
saa den tåger sin forstand fangen.
I sin tid foreslog jeg derfor i fagpressen, at jagtprøver for de unge
hunde skulde bortfalde. Grunden var nærmest den, at der møder
alt for mange middelmaadige, ja umulige hunde, i den yngste klasse;
arbeidet med dem sluger for megen tid paa de øvrige klassers
bekostning. Har man en hund under 2 aar, der viser fremragende
egenskaber, kan den ligesaa godt straks konkurrere i den ældre
klasse-, den skal nok hævde sin plads. Jagtprøverne er ikke til foråt
give eiere af middelmaadigheder anledning til at hente sig en anden
eller tredie præmie, men foråt udpege de bedste dyr for avlen.
Jeg holder fremdeles paa, at den yngre klasse bør sløifes, eller
de unge hunde bør henvises til egne prøver, arrangeret kun for
dem. Hvis tilløbet til prøverne fortsætter i samme maalestok, som
) Herved opgi’r jeg ikke fordringen om en fuldendt dressur paa jagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
